Tid - aften, lige ved solnedgang
Sted - Søen
Omgivelser - vand og natur
Vejr - et par skyer på himlen, køligt med en svag blæst
Påklædning - bukser, en normal top og en trøje over
Man kunne høre en sten falde i vandet hvert fjerde sekund efterfulgt af en stemme. Stemmen fulgte dog ikke stenene, men var bare en lang sætning efterfulgt af den anden, mens stenene ramte vandet midt inde i det hele. Hope havde snart ikke flere sten at tage af, men hun var ligeglad, og fortsatte irriteret. "Jeg hader hende, jeg hader hendes yngel endnu mere. Jeg har aldrig bedt om noget af det her, jeg valgte ikke at blive født. Jeg forstår ikke engang hvorfor, det er jo så dumt som noget kan være.." hun snakkede med sig selv og ud i den blå luft. Det var tydeligt hun var vred over noget, og det lød til at være en masse ting. Hun fortsatte sine kast, og midt i en talestrøm smed hun alt hvad hun kunne en sten så langt som hun kunne. Hun så ikke hvor langt den fløj, hun skulle bare ud med agresioner. Det var længe siden hun havde været alene og kunne komme ud med det.
