A new friend, maybe? ~ Robyn

Tid: Tidlig aften
Sted: Storsalen
Omgivelser: Et par elever der sidder rundt omkring og laver lektier eller snakker.
Vejr: En kold, stjerneklar nat
Dag: Lørdag
Årstid: Samme som nu

Liz sad ved Hufflepuf bordet med sin monstrøse monsterbog foran sig og sin lille notesbog ved siden af sig, hvor hun skrev hvad der var kendetegnene ved en ildsalamander, hvad den spiste og hvordan man passede den. Det ildrøde hår var sat op i en høj hestehale og hun havde sin Hufflepuff uniform på. Efter en times tid lukkede hun bogen og aede den blidt over ryggen og smilede sagte ved dens lave spinden. Herefter rejste hun sig op med bøgerne, vendte sig om og stødte ind i en anden. "Åh," udbrød hun og tabte sine bøger. "Det må du altså undskylde!" Hun så brødbetynget på den anden med sine store, blå øjne.

Robyn var lige kommet ned fra Gryffindor's opholdsstue og havde sat sig for, at hun ville tilbringe lidt til i storsalen. Hun gik med hastige skridt og et lille smil sad over hendes let lyserøde læber. Da hun nåede til porten, indgangen til storsalen, skubbede hun den ene ud af de to porte op og trådte indenfor. Hun lod dørene lukke i bag sig. Det lille smil sad stadig over hendes læber, da hun tog et par omgang rundt om sig selv for at se nærmere på omgivelserne, da hun pludselig stødte ind i noget - eller snarere, en anden. Hun genvandt balancen og kiggede på den rødhåret pige med sammenkneben grønne øjne. En Hufflepuff'er. Hun gav et lille nik fra sig. "Det er ikke din fejl, jeg skulle have været mere opmærksom."

Liz så på pigen overfor sig, tydeligvis en Griffendor'er, og hun gengældte det lille nik og gav hende et lille smil igen. Hendes far havde jo opdraget hende ordentligt. "Vi skulle vist begge to havde været lidt mere opmærksomme," sagde hun med et blidt grin og bøjede sig ned og samlede sine bøger op igen inden hun rettede sig op og så pigen i øjnene. Hun skiftede bøgerne over i venstre arm og rakte pigen sin højre hånd. "Liz, hyggeligt at støde ind i dig," hilste hun med et venligt smil. Samtidig betragtede hun pigens korte hår og hendes grønne øjne.

Robyn nikkede lidt. Ja, det kunne pigen jo egentlig havde ret i. Men eftersom hun var i færd med at studere omgivelserne omkring hende, så havde hun ingen fair change om at fortælle, hvem der havde stødt ind i hvem, så hun lod det ligge og kom i stedet med et af hendes fjogede grin. Hun betragtede pigen og lod sig række sin højre hånd frem imod pigens, der hed Liz, og trykte hendes hånd. "Robyn." præsenterede hun sig med et imødekommende smil.

Liz kunne ikke lade være med at gengælde Robyns grin og hun mente, at hun havde set hende et sted før på skolen, men hun havde kun kendt hende af udseende, og ikke andet. Og havde hun hørt hendes navn før, ville det typisk ligne Liz, at glemme det igen næsten med det samme, for hun stank virkelig til at huske navne. Hun gengældte blidt trykket inden hun tog hånden til sig igen og holdte bøgerne på en lidt mere komfortabel måde. "Hvilken årgang går du så på?" spurgte hun blidt og med et let smil på læben og et blidt glimt i øjet.

Robyn betragtede hende en smule mere. Ikke af nogen speciel grund, men hun ville gerne vurdere Liz' alder. Hun var dog ikke helt sikker, men hun gættede sig frem til, at pigen var omkring femten-seksten års alderen. Måske sekten, ligesom hende selv. Hun smilede venligt til Liz og lod vægten gå fra begge ben over på det højre og lagde armene om sig selv. "Jeg er i gang med mit sjette år," svarede hun med sin amerikanske accent, "Hvad med dig?"

Liz vidste godt, at hun så noget ung ud og det irriterede hende lidt, men så heller ikke mere, der skulle nu meget til at gå hende på nerverne. Hun holdte let bøgerne ind til det smalle bryst og nikkede let. "Det helt samme her," svarede hun med et let smil, der gik helt op i øjnene. Hun stod helt rank og med hovedet let på skrå imens hun betragtede Robyn.

//Hvor høj er din karakter egentlig? xD

Robyn lod hovedet vippe lidt til skrå, men rettede sig op igen. Hun havde stået længe op den dag, da hun tidligere havde været udenfor, så hendes fødder havde ikke helt så godt af at stå op. "Fedt. Sjette år på Hufflepuff," Hun sendte Liz et varmt smil, inden hun gik over til bænken tættest på og lod sig dumpe ned. Hun rakte ned og ømmede sine fødder lidt, før hun vendte opmærksomheden tilbage op på Liz, "Jeg har brug meget af min tid udenfor i dag, så jeg har stået rimelig meget. Jeg håber ikke at det gør noget, at jeg har sat mig?"

// Øh. Hm, lad mig se. Robyn er ..... 1,70 xD

Liz nikkede med et skævt og charmerende smil. "Lige præcis, ligesom det er dit sjette år på Gryffendor," sagde hun med et glimt i øjet og betragtede Robyn idet hun gik over og satte sig på den nærmeste bænk. Hun rystede let på hovedet inden hun sendte hende et varmt og forstående smil. "Det er skam helt okay," sagde hun blidt inden hun gik over og satte sig ned ved siden af hende og lagde bøgerne på bænken ved siden af hende. "Men hvad har du så lavet siden du har været så meget udenfor?" spurgte hun nysgerrigt og tilføjede. "Hvis du ikke har noget imod jeg spørger." Hun smilede venligt og en smule skævt til hende.

//Got it! xD Og du må undskylde hvis jeg er lidt langsom, kom lige i tanke om at jeg har en aflevering for til mandag.. xD

Robyn nikkede og smilede til hende, inden hun endnu en gang rakte ned og foldede hånden omkring sin ene ankel. Hun rettede sig mere op igen, da Liz kom over, for hun ikke skulle sidde og ligne en idiot. I stedet lænede hun sig tilbage mod bordet bag dem og hvilede armene på hver side af sin krop. Hun smilede til Liz. "Nej, nej, du spørg bare," sagde hun og grinede endnu en gang, "Jeg er meget glad for at være udenfor, især ved de kolde årstider, så jeg har været ude og gå en meget lang tur rundt omkring. Selvom jeg ikke lige havde nogle at gå rundt og snakke med, så hyggede jeg mig alligevel og kom måske til at gå lidt længere, end jeg lige havde regnet med."

// Helt i orden - jeg er syg, så jeg ligger i min seng og prøver at spise, og prøver selv på at lave aflevering færdig ^^' xp

Liz mente ikke, at Robyn lignede en idiot, det var jo kun forståeligt at hun var øm efter at have bevæget sig så meget. Hun lo blidt. "Dejligt!" sagde hun med et stort smil og tilføjede. "For jeg kan være en nysgerrig, lille satan." Hun trak lidt på skuldrene, som for at sige, at hun ikke rigtig kunne gøre for det. Hun nikkede lidt med et lille smil. "Ja, okay, så kan jeg godt forstå det," sagde hun med et blidt grin. "Det er nu også en dejlig årstid."

//Ah, men god bedring så! xD

Robyn smilede til hende, fortsat lænet imod bordet, selvom det ikke var det mest behagelige, men for nu generede det hende ikke. Hun nikkede. "Jeg kender det godt," Hun lo, "Så du spørg bare,". Hun nikkede mere ivrigt nu og trak sine arme til sig. Hun vendte hele kroppen imod Liz og smilede bredt, "Efterår og vinter er mine to yndlings årstider. Jeg elsker det smukke landskab, som det mørke giver os. Selvfølgelig er forår og sommer også rigtig smukke, men der er bare noget specielt over de mere dystre årstider. Og så elsker jeg jo sne, men hvem gør ikke det?"

// Jo tak xD

Liz vendte nu selv hele kroppen imod Robyn og trak det ene ben op på bænken, så foden dinglede ud over kanten ad bænken, og lyttede til hvad hun fortalte. Et stort smil bredte sig over hendes læber. "I lige måde, du," sagde hun med latter i stemmen. Det var rart at have nogen at snakke med og allerede nu havde hun på fornemmelsen, at de ville komme rigtig godt ud af det med hinanden. Hun lo blidt. "Jeg har i hvert fald aldrig mødt én, som ikke elsker sne," sagde hun med et grin. "Men du har fat i noget, jeg elsker selv også efterår. Der bliver så fyldt med farver." Hun grinede blidt og nikkede lidt for sig selv og så Robyn i øjnene med et smil på læben. Hendes smil gik altid helt op til øjnene.

Robyn var normalt altid en smilende pige, og lige så snart hun talte med nogle, hun kom godt ud af det med og som hun kunne lide, så kunne hun ikke andet end at smile og være glad. Og det var hun i hvert fald nu. "Nej, vel? Det har jeg heller ikk-.. Jo, okay. Min mor bryder sig ikke om det, men hun bliver også hurtigt syg, så det er nok dér, den ligger," Hun trak kort på skuldrene, men sendte dog Liz et skævt smil, "Ellers, så har jeg ikke mødt nogle, der ikke bryder sig om sne,". Hun hvilede den ene arm på bordet og lænede sig op af den, imens hun kiggede på sin nye veninde. Hun lyste straks op igen, "Ja, og farverne!!"

Liz lyttede og klukkede blidt og stille. "Ja, så kan jeg sgu godt se hvorfor hun ikke ligefrem er glad for det," lo hun blidt og smilede til Robyn. Hun nød virkelig hendes selskab og glædede sig til at skulle være sammen med hende fremover. Det var altid dejligt med nye venner og veninder. Hun smilede bredt. "Præcis!" sagde hun glad. "Farverne ved forår og efterår er det jeg elsker mest." Hun klukkede blidt. "De er nok mine ynglings årstider." Hun trak let på skuldrene med et smil på læben.

Robyn nikkede og grinede. Hun rettede sig op, men faldt straks sammen igen, imens hun kiggede på Liz. Hun var helt vild med det røde hår og i et øjeblik savnede hun tiderne med sit eget røde hår, men hun havde for længst lagt den hårfarve fra sig, da hun mente, at lyst eller mørkt klædte hendes bedst. "Enig. Jeg er fuldkommen enig," sagde hun så og gav et nik fra sig, inden tankerne om det røde hår dukkede op igen. Hun lagde hovedet lidt på skrå og i stedet for at fokusere på Liz' ansigt, så var hendes fulde opmærksomhed på håret, "Er det din naturlige farve?" spurgte hun så, nysgerrig.

Liz var vant til at folk så på hendes røde hår, der jo havde de samme farver og nuancer som flammer, så hun tog sig ikke rigtig af det. Hun var jo Willie, så det fulgte lidt med. Hun nikkede lidt med et skævt smil da Robyn erklærede sig enig med hende. En lille latter kom fra hendes læber på grund af hendes spørgsmål. Hun satte en lille lok om bag øret, som var sluppet ud ad hestehalen imens hun svarede. "Ja, det er en af de ting jeg har arvet fra min mor." Hun smilede blidt, men der var kort et lille glimt af noget savn i hendes blik. Hun blinkede det hurtigt væk igen og lagde begge hænder ned i skødet igen. "Man kan sige, at jeg har været lidt heldig med det," sagde hun med et lille grin.

Robyn kunne simpelthen ikke lade være med at betagte det flotte og lange, røde hår. Det klædte hende virkelig meget. Hun løftede brynene og nikkede kort, da Liz fortalte, at det rent faktisk var hendes naturlige hårfarve. Et smil bredte sig, da hun begyndte at fortælle, hvem hun havde arvet det fra. "Det er ligesom mig. Jeg har arvet mine grønne øjne fra min mor, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg ikke bryder mig så meget om min fars brune og mere mørke øjne. Jeg elsker grønne øjne, til mig selv," Hun trak på skuldrene og lo, inden hun vendte opmærksomheden på Liz igen, "Men det er rigtig flot til dig! Du skal være super glad for dit naturlige røde hår."

Liz så på hende og nikkede med et lille grin. "Ja, dine øjne er nu også meget smukke," sagde hun blidt og ærligt. "Og de klæder dig." Hun smilede skævt til hende og trak let på skuldrene. "Tro mig, jeg er også meget glad for det!" sagde hun med et stort grin på læben. "Min far siger altid, at han ser så meget af min mor i mig, så det er jeg nu meget glad for." Hun klukkede let og trak på skuldrene. Hun savnede sin far, og hun glædede sig sådan til at få det næste brev fra ham med familie uglen.

Robyn smilede og blinkede hurtigt med øjnene et par gange, som man ser på film. Så grinte hun og nikkede. "Ja, det får jeg tit at vide," Hun smilede varmt til hende og rettede sig lidt op, "Det er rart at få sådan noget at vide. Min far siger det samme til mig nogle gange, og eftersom jeg er virkelig stolt af min mor, så generer det mig slet ikke på nogen måde, tværtimod!" Hun lyste op i et bredt smil.

Liz gengældte det varme smil og nikkede lidt. "Det passer jo også meget godt, nu det er sandheden," sagde hun og blinkede lidt kækt til hende. Endnu en gang lyttede hun, selvfølgelig, og smilede skævt til hende. "Det er jo også sådan det helst skal være," sagde hun med et lille grin og så varmt på sin veninde. "Hvilket sted er du egentlig født?" spurgte hun så efter kort tid, for det kunne da være sjovt at vide.

Robyn grinte og nikkede ivrigt. Hun lod grinet køre ud og endte i et smil rettet mod Liz. "Nemlig," sagde hun og satte sig i stedet i skrædderstilling, "Ja, det er det. Sådan er det vel også med dig og din mor?" Hun smilede varmt til hende og foldede hænderne i sit skød. Hun kiggede kort rundt i salen og bemærkede, hvor få elever der egentlig var. Men det var lige meget. Hun havde Liz nu. Hun kiggede tilbage på sin veninde igen med et smil, "Hvor jeg er født? Jeg er født i New York, eftersom min far er muggler og han ejer et ret stort firma - dog kan jeg ikke lige huske navnet på det, men altså," Hun grinte og trak på skuldrene, "Hvad med dig?"

Liz lo sammen med Robyn og nød endelig at have en god veninde, selvom de trods alt først lige havde mødt hinanden. Men da hun spurgte til hendes mor, forsvandt smilet lidt fra hendes læber og hun tøvede lidt. "Jeg har aldrig mødt min mor," sagde hun med en lille skuldertrækken. "Hun rejste væk igen lidt efter jeg var blevet født, så, ja, jeg har kun hvad min far har fortalt mig, og det er trods alt godt." Hun klukkede let og så ned i sine hænder, men selvom hun prøvede at holde humøret oppe og al det, så var det tydeligt at hun godt ville have mødt hendes mor, bare én gang. Hun nævnte ikke, at hendes mor var Willie og hun derfor selv egentlig kun var halvt menneskelig, halv magiker og so on. Det var jo ikke ligefrem noget man gik rundt og sagde til alle, for selvom hun var åben omkring meget, så lukkede hun ikke alle helt ind. Hun løftede blikket igen og så på hende med et varmt blik og smilede lidt. Hun klukkede lidt. "Uhada, NY og far der ejer et stort firma, det må jeg sige," sagde hun med et drilsk glimt i øjet og et lille, skævt smil på læben. "Født og opvokset i Santa Barbara i Californien," sagde hun med et lille grin.

Robyn bemærkede straks, da Liz' smil forsvandt for hendes læber, hvilket bare gjorde at hendes eget smil også forlod hendes egne læber. Havde hun mon sagt noget forkert? Det skete typisk for hende, eftersom hun ofte handlede uden at tænke over tingene først. Hun lagde hovedet lidt på skrå og kneb øjnene i, imens hun opmærksomt lyttede til sin venindes ord. Ohh! Hun nikkede kort, da der blev stille og hun rakte ud og lagde en hånd på hendes skulder. "Det er jeg ked af at høre," sagde hun ærligt. Det må være forfærdeligt ikke at kende til den ene eller den anden forælder. Hun gav Liz's skulder et klem, før et skævt smil dukkede op på hendes læber, "Det giver skam ingen point fra drengene, hvis det er dét, du hentyder til, og hvad med dig, Santa Barbara!" grinte hun og stak tungen ud af hende.

Liz så op da hun mærkede Robyns hånd mod hendes skulder og sendte hende et lille taknemmeligt smil. Hun var virkelig glad for at veninden forstod, og hun nikkede lidt til hendes ord, som et lille tak. For det var jo forfærdeligt ikke at kende kvinden der havde født én, men hvad kunne hun gøre ved det? Intet. Så enkelt var det sgu.
Hun lo af hendes reaktion og var glad for at stemningen nu var vendt og atter munter igen. Hun rakte selv tunge ad Robyn med et grin på læben. "Hah! Drenge kan rende mig et vist sted, hvis de tror noget specielt om piger fra Santa Barbara!" sagde hun og rettede sig op og satte begge hænder mod taljen med et påtaget snoppet udtryk, inden grinet brød gennem masken.