A new friend, maybe? ~ Robyn

Robyn smilede varmt til hende og gav endnu et klem ved skulderen, før hun trak sin hånd til sig. "Hvis det hjælper, så kan du komme til mig, hvis der nogensinde bliver noget, du har brug for at tale om, okay? Lov mig, at du idet mindste overvejer, at komme til mig." Hun nikkede lidt for sig selv, idet hun begyndte at grine over Liz' reaktion på hendes joke. "Jeg har det på samme måde! Godt nok er min far kendt og sådan, men om jeg går op i sådan noget? Næppe!" Hun begyndte at grine endnu mere over Liz' forsøg på at være snobbet, hvilket faktisk gik godt, ind til hun begyndte at grine, hvilket Robyn bare grinte med på.

Liz sendte Robyn et varmt og taknemmeligt smil og nikkede lidt. "Det lover jeg," sagde hun ærligt og gav endnu et lille nik fra sig. Det var rart at vide, det varmede virkelig omkring Liz's hjerte at vide, at hun havde sådan en god veninde allerede. Hun lo sammen med hende og nikkede. "Der skal mere til at komme ind under huden på os to!" sagde hun med et grin. Det var virkelig rart at have en at grine med og hun nød det virkelig. "Puha!" sagde hun imens hun var ved at grine færdig og tørrede en lille tårer væk fra øjenkrogen med et lille grin på læben.

Robyn nikkede smilende og begyndte straks at grine igen, da hun tænkte på Liz' snobbede udtryk, der straks blev et grinende udtryk. Hun fandt det så sjovt, nok fordi hun heller ikke ville kunne holde masken selv, hvis det havde været hende. "Ja, der skal så!" grinte hun og sank lidt sammen, da hun ikke kunne holde sig oprejst mere på grund af hendes mavemuskler, der begyndte at gøre ondt. Hun stoppede efter lidt tid og lagde armene om sin mave, smågrinende. "Min mave gør ondt nu..." jamrede hun og rystede smilende på hovedet.

Liz var næsten lige stoppet med at grine da Robyn begyndte at grine igen, og så gik det hele løs og Liz begyndte at grine endnu en gang. Det begyndte at værke i maven af grin og hun hvilede albuen mod bordet og ansigtet ned i hånden imens hun grinede færdig lige så stille. "Bom!" sagde hun smågrinende og kiggede så på Robyn og nikkede sammentykkende. "Du er ikke den eneste," sagde hun med en lille latter og en arm om maven.

Robyn kiggede smågrinende på Liz, imens hun grinte af. Hun havde ikke haft sådan et grineflip i et langt stykke tid nu, og det var rart, at de lod til at have nogenlunde samme humor. Hun fortsatte med at have armene om sin lettere ømme mave, imens hun tog et par dybe indåndinger. "Det var motion nok for i dag," lo hun og rystede lidt på hovedet af sig selv, "Ej, men det var hårdt!" Hun smilede bredt til Liz.

"Enig!" sagde Lizmed en småforpustet stemme og et glad glimt i øjet. Det var også for hende evigheder siden hun havde grinet så meget og haft så ondt i maven bagefter, men det var sådan en skøn følelse uanset hvad. Hun nikkede lidt sammentykkende og klukkede blidt og kort. "Men nu vi er igang med snakken," sagde hun med et lille grin og tilføjede så. "Har du så en flirt?" Glimtet i de blå øjne var drilsk og muntert.

Robyn smilede varmt til hende, inden hun nikkede. Hun hvilede armen på bordet igen og lænede sig op af den med resten af kroppen. Hun gjorde store øjne, da Liz spurgte ind til flirts. Havde hun en? Næh. Havde hun haft en? Ikke bevidst, hvis hun skulle være ærlig. Hun rystede på hovedet med et skævt smil. "Nej, det har jeg ikke. Det har jeg faktisk aldrig sådan rigtig haft. Tror jeg ikke. Måske, men han vidste det vidst ikke." Hun grinte kort det fjogede grin og trak på den ene skulder imens.

Liz nikkede lidt, men forstod det ikke helt, for hun var hun køn og hun havde personligheden, derfor løftede hendes øjenbryn sig lidt. "Jamen hvorfor dog ikke?" spurgte hun lettere undrende og nysgerrigt. "Du har jo udseendet, personligheden, du har hele parken!" Hun sendte hende et lille grin. "Så jeg forstår det bare ikke." Hun lagde hovedet let på skrå imens hun så på hende.

Robyn vendte den ene kind ned imod skulderende, som hun hævede og foldede pressede armene imod hinanden. Hun smilede bredt til sin kære veninde. "Ooooorh! Synes du virkelig?" Hun rettede sig op igen og løftede det ene øjenbryn, "Det er du jo så den eneste, der synes," Hun trak på skuldrene og rystede lidt på hovedet af sig selv. Dog formede et smil sig hurtigt på hendes læber igen, da hun så kom i tanken om noget, "Hvad med dig selv, var, Liz? Har du måske nogle flirts igang, et eller andet sted, som drengen forhåbelig kender noget til?" spurgte hun med et drillende smil spillende over sine læber.

Liz sendte hende et bredt smil og nikkede let. "Ja da!" sagde hun med et lille grin. "Ellers ville jeg jo ikke sige det." Hun klukkede blidt og havde en svag rødmen i kinderne, som bare fremhævede det lette drys af fregner der lå over hendes kinder. "Nej da, der er sikkert en masse søde fyrer der synes det, men bare ikke tør at sige det," sagde hun med et lille grin og et kækt glimt i øjet. Ved hendes spørgsmål rystede hun bare let på hovedet og med et grin på læben. "Nope! Ingen fyrer i mit liv," sagde hun med et skævt smil og trak på skuldrene. Mon Robyn ville blive skræmt væk når hun fandt ud af, at Liz var til piger?

Robyn kneb øjnene i, dog stadig med det drillende smil over sine læber. "Det kunne da godt være, at du bare sagde det for, at være sød imod mig, igåz," sagde hun med en lettere snobbet undertone, men grinte så og rystede på hovedet, "Tak, jeg er glad for at høre, at jeg ikke ser helt grim ud," tilføjede hun så hurtigt og rystede lidt på hovedet af sig selv. Hun kiggede på Liz igen med et skævt smil, "Er du sikker? Fordi du har også hele pakken, som jeg er sikker på, at mange drenge vil synes rigtig, rigtig godt om!" Hun lo.

Liz kunne ikke lade være med at grine over den snoppede tone hun snakkede med. Hun nød virkelig at være i selskab med en med den samme humor som en selv, det var skønt! "Selvfølgelig, det er jo bare sandheden," sagde hun og blinkede en enkel gang til hende med det ene øje og et kækt smil om læben. Da Robyn nævnte, at hun trods alt havde hele pakken og mange drenge ville kunne lide det, lignede hun virkelig én der havde smagt noget surt. "Jeg.. tror jeg overlever," sagde hun med et lille grin og rystede let på hovedet.

Robyn grinte. Normalt var hun ikke bange for at vise sin personlighed, heller ikke selvom personen, hun talte med, virkede ret imod hendes personlighed, men Liz var lige hendes type og hun nød virkelig, at hun fuldkommen kunne være sig selv - trods de lige havde mødtes. Hun vendte blikket på Liz og gjorde store øjne og åben mund. Hun rystede lidt på hovedet, men smilede så og viftede med hånden. "Ork, ja! De kommer, når de kommer - medmindre de sidder fast i et træ og vi må blive nødt til at finde dem først." sagde hun med en drillende undertone og derefter kom det fjogede grin.

Liz kunne ikke dy sig og endte med at le over hendes udtryk. Det var rart at finde en god veninde så pludselig. Det var derfor at hun besluttede sig at kaste sig ud det, selvom de først lige havde mødt hinanden. "Det er nu ikke det jeg mener," sagde hun og prøvede at forklare det, men endte med at skære en lille grimasse. Hun lo blidt. "Jeg er ikke.." Hun ledte efter det rigtige ord. "Interesseret i drenge, det har jeg aldrig rigtig været." Hun trak på skuldrene og så på hende med et afventende blik og et skævt smil på læben.

Robyn trak på skuldrene, før hun endnu en gang lod et grin komme ud. Hun måtte indrømme, at hun af og til kom med nogle ret så latterlige udtryk, men de var blot en del af hendes personlighed. Hun løftede det ene øjenbryn, da Liz begyndte at forklare. "Interesseret i drenge? Hm," sagde hun og kneb øjnene i, idet hun så smilede, "Enten er du ikke klar endnu, og bare rolig, det skal nok komme en dag, når du mindst venter det. Ellers," Hun smilede bare fortsat, imens hun holdt øjenkontakt med hende, "Er du til piger."

Liz nød at de bare kunne lave sjov med det hele, det var skønt, især at de bare kunne fjolle rundt og alt det. Hun smilede bare og klukkede lidt over hendes ord og trak på skuldrene. "Drenge er da meget søde, men så går den heller ikke længere," sagde hun med et lille grin. "Jeg holder mig til de mere blødere former." Hun smilede kækt til Robyn og klukkede let. Hun holdte dog øjenkontakten igennem hele samtalen.

Robyn forholdt øjenkontakten med sin veninde. Hun var ikke sikker på, at hun selv ville kunne forstå det, men hun accepterede fuldt ud, hvem Liz var og det skulle i hvert fald ikke forhindre deres venskab i at vokse og gro. Hun nikkede og lo. "Jeg elsker den måde du forklarer det hele på," sagde hun og smilede varmt til hende, "Men jeg er glad for, at jeg nu ved det, for det er bare med til, at jeg kender endnu mere til dig, hvilket jeg godt kan lide, at jeg gør."

Liz ventede lidt smånervøs for hvad Robyn ville svare, men endte med et smile varmt og taknemmeligt da hun endelig gjorde. "Det er jeg da glad for at høre," sagde hun med et lille grin og sukkede en anelse lettet, da hun godt havde mødt andre, som ikke ligefrem tog så let på det og fandt det direkte klamt at være til sit eget køn. "Jeg er også glad for at du nu ved det, det letter lidt," sagde hun med et lille smil om læben.

Robyn smilede fortsat til hende. Hun kendte en eller to andre, der var til samme køn, men det var dog to drenge. Hun var åben for deres valg, da det jo ikke var noget, de selv havde valgt, ligesom de biseksuelle - det var blot en del af dem, ligesom alt andet. Hun nikkede til Liz og rakte ud og tog hendes hånd, uden at bryde øjenkontakten. "Jeg ved ikke om jeg har givet udtryk for det før, men du kan fortælle mig alting, Lizzie - må jeg godt kalde dig Lizzie..?" Hun smilede bredt til hende og klemte hendes hånd.

Liz smilede fortsat til Robyn og kunne ikke forklare, hvor glad hun var for at veninden accepterede hende som hun var. Hun gav hendes hånd et klem, da Robyn tog hendes. Hun klukkede blidt. "Selvfølgelig må du det," sagde hun med et lille grin. "Eller Beth, for den sags skyld. Mit fulde navn er jo Elizabeth." Hun trak let på skuldrene med et lille grin. "Og jeg er glad for at jeg kan det, og du skal vide, at du kan det samme med mig," sagde hun blidt og med et varmt smil.

Robyn smilede varmt til hende og lod et lille grin undslippe sine læber. Hun nikkede kort. "Og du kan kalde mig, hvad end du gerne vil kalde mig," lo hun og klemte Liz' hånd, før hun gav slip om den, "Er det Elizabeth? Lizzie, Beth - der er alt for mange kælenavne ud fra Elzabeth! Som, by the way, er et rigtig flot navn," Hun smilede stort og varmt til hende, idet hun trak hende ind i et kram til sig, "Tusind tak, Lizzie. Det betyder virkelig meget for mig, tro mig!"

// Det var ikke fordi, at jeg ville glemme dig!!! - har haft musical hele ugen, så har ikke været særlig online, sorry xD

Liz lo sammen med sin veninde og skar så en lille grimasse. "Hmm," sagde hun stille og så undersøgende på Robyn. "Jeg har aldrig været den bedste til kaldenavne, men jeg vil prøve mit bedste!" Hun smilede bredt til hende og klukkede blidt. Et lille nik kom fra hende og hun smilede skævt og en anelse undskyldende. "Jeg ved det godt! Det er derfor jeg bare kalder mig Liz, det er så meget nemmere," forklarede hun leende. "Og jeg takker." Hun lo overrasket da hun blev trukket ind i et kram og gengældte det hurtigt og varmt. "Jeg kan kun sige det samme, Robyn," sagde hun i en varm tone og holdte sin veninde tæt ind til sig.

//Det er helt okay! xD

Robyn lo af sin kære veninde, imens hun holdt hende tæt ind til sig. Hun lod krammet vare i et stykke tid, inden hun trak sig ud fra hende og et bredt og varmt smil dukkede op på hendes læber. "Det er jeg glad for," sagde hun med et lille nik. Hun var virkelig glad for, at hun havde mødt Liz og hun fandt det stadig utroligt, at de kunne tale så godt sammen helt fra start af. Det betød så meget. Hun havde kun få gange oplevet, at hun fra start kunne klinge så godt sammen med en anden person og at det så bare var Liz, det gjorde bare det hele endnu bedre.

Liz lo sammen med Robyn og nød den varme følelse af accept og glæde i brystet. Og hun gengældte det varme smil da krammet endte. "Samme her," sagde hun med et blidt og varmt smil og klukkede så lidt. Hun var selv også utrolig glad for at have mødt Robyn og stadig noget overrasket over, at de kunne så godt samme helt fra start af. Det var skønt, for at sige det mildt. "Nå, men hvad skal du så lave resten af dagen?" spurgte hun nysgerrigt og så på hende med et blidt smil.

Robyn smilede bredt og varmt til Liz, imens hun betragtede hende. Hun kunne stadig ikke komme sig over, at den røde farve var hendes naturlige hårfarve. Hun kunne virkelig godt lide farven og det klædte Liz så meget. Hun var selv glad for sit eget lyse hår, som hun havde farvet og beholdt i efterhånden mange måneder nu. Den korte længde gjorde det bare endnu bedre. Hun kneb øjnene lidt i, men trak så på skuldrene. "Intet, tror jeg ikke," svarede hun og lagde hovedet lidt på skrå, "Hvad med dig? Skal du noget specielt?"